Bo på Hotel Nørre Vinkel

 

Lemvig kaldes med rette Vestjyllands smilehul , og lige her i smilehullet ved Limfjorden og ikke langt fra Vesterhavet ligger den gamle storgård Nørre Vinkel. Gården er oprindelig fra 1841, men efter en omfattende restaurering og udbygning rummer bygningerne nu et moderne hotel og golfcenter med gode konferencefaciliteter. Men man kan stadig fornemme gården og dens længer, og i restauranten betages man af de imponerende tømmerkonstruktioner og af den smukke udsigt over fjorden.

Når man bor på Nørre Vinkel, er man i pagt med naturen. Den er lige uden for døren, og på Gjellerodde går fårene og græsser og sørger for, at bevoksningen holdes i ave. Der er masser af muligheder for en aktiv ferie, og Lemvig Golfbane ligger kun 500 meter fra hotellet. Golfbanen er en åben bane i et fantastisk naturskønt, bakket terræn, og den er næsten uden træbevoksning ligesom de gamle berømte baner i Skotland og England. Når man spiller på banen i Lemvig, får man derfor helt andre udfordringer end på de mere traditionelle baner.

Lemvig er kendt i hele Danmark fra Henning Gantriis tegneserie Livets gang i Lidenlund, og når man bevæger sig rundt i byens gader, kan man nikke genkendende til både kirken med det karakteristiske, løgformede spir og stationen, og man kan spadsere en tur langs fjorden i redaktør Ansatz og borgmester Jernsøes fodspor.

Værd at vide
Hotel Nørre Vinkel er indrettet med 33 værelser med bad og farve-tv samt konference- og selskabslokaler med plads til op til 300 personer. Konferencelokalerne har naturligvis alt nødvendigt AV-udstyr og internetopkobling. Nørre Vinkel har også den herlige natur lige uden for dørene, der er en lise for både krop og sjæl, perfekt til spadsere eller løbeture. Der er kun nogle få km til Klosterheden Statsskovdistrikt, hvor der er flere beskiltede cykel- og vandreruter; det er også i Klosterheden, at der for en halv snes år siden for første gang blev udsat bævere i Danmark.

Check In - Check Out 

Check In fra kl. 15.00

Check Out kl. 11.00 

 

Morgenmad:

Hverdage kl. 06.30 - kl. 10.00

Weekend kl. 08.00 - kl. 11.00

 

Bagageservice

Bagageservice v/forespørgsel kr. 50,00

Babyseng
Babyseng kan lånes ved forespørgsel

Enkeltværelse

Hotellets enkeltværelser er indrettet med hver deres personlige præg. Interiøret er klassisk dansk. Læs mere

Pris fra DKK 860,00

Dobbeltværelse

Hotellets dobbeltværelser er indrettet med hver deres personlige præg. Interiøret er klassisk dansk. Læs mere

Priser fra DKK 995,00

Superior dobbeltværelse

Hotellets superior dobbeltværelser er indrettet med hver deres personlige præg. Interiøret er klassisk dansk. Læs mere

Priser fra DKK 1.100,00

Junior suite

Hotellets junior suiter er indrettet med hver deres personlige præg. Interiøret er klassisk dansk. Læs mere

Priser fra DKK 1.350,00

Suite

Hotellets suite (brudesuiten) er indrettet med sit helt personlige præg. Interiøret er klassisk dansk. Læs mere

Priser fra DKK 1.600,00